BESTILLING / LEVERING / HANDELSBETINGELSER

BESTILLING & LEVERING

For at sikre varelevering bedst muligt har vi 2 faste bestillings- og leveringsdage om ugen. Derudover er det muligt at bestille fra dag til dag, da vi bestræber os på at være lagerførende i så bredt et omfang som muligt.

 

På vores hjemmeside vil man løbende kunne følge med i hvad vi har på lager.

Vi vil så vidt muligt forsøge at ringe alle op på bestillingsdagene, men ellers er det muligt at bestille varer via mail, sms eller mobil. Det vil dog altid anbefales at der bestilles på mail til ordre@larsenfinefood.dk

Bestilling mandag inden kl. 16.00 - til levering på Sjælland efterfølgende torsdag.

Bestilling torsdag inden kl. 16.00 - til levering på Sjælland efterfølgende mandag.

For Fyn gælder bestillingsdag mandag inden kl. 16.00 - til levering efterfølgende torsdag.

Vi leverer kun til Jylland efter aftale.

Da varerne kommer direkte fra Frankrig på selve leveringsdagen, kan det ikke garanteres at varerne leveres før kl. 16.00. Derfor kan det ikke forventes at varerne modtages før efter kl. 12.00 med mindre andet er aftalt.

HANDELSBETINGELSER

Larsen Fine Food ApS

 

1. Generelt

Alle aftaler mellem Larsen Fine Food ApS og kunden finder sted på grundlag af Larsen Fine Food ApS til enhver tid gældende salgs- og leveringsbetingelser, medmindre andet er skriftligt aftalt. 

Som kunde hos Larsen Fine Food ApS, tildeles køber et individuelt kundenummer og evt. password. I tilfælde af uretmæssig brug hæfter kunden selv for et eventuelt tab, der måtte opstå i forbindelse hermed. Der kan ikke gøres krav gældende mod Larsen Fine Food ApS i den anledning.

2. Tilbud og antagelse af ordre

Indtil kundens accept er modtaget af Larsen Fine Food ApS er tilbuddet ikke bindende, med mindre andet er skriftligt tilkendegivet.

Der tages forbehold for udsolgte varer. Såfremt en vare er udsolgt, eller der sker en ændring, kan Larsen Fine Food ApS altid nægte at levere, uden at kunden er berettiget til nogen form for erstatning eller godtgørelse som følge heraf.

Kunden har ikke almindelig vis adgang til at afbestille varer for hvilke, der er afgivet bindende ordre.

Der udstedes ikke kvittering for ordrens modtagelse eller ordrebekræftelse fra Larsen Fine Food ApS. Kunden henvises til oplysningerne, der er tilgængelige på nettet under ”ordrer”. Købsaftaler i onlinebutikken kan kun indgås på dansk. Hvis ordren er lagt via webshoppen.

3. Priser

Alle priser er i DKK ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer og sortimentsændringer. Priserne er kun gældende i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.

Larsen Fine Food ApS forbeholder sig ret til at ændre prisen, såfremt der efter Larsen Fine Food ApS endelige tilbud eller accept, men inden betalingstidspunktet, påløber dokumenterede nye eller forøgede omkostninger som følge af ændringer i told, skatter, afgifter, valutakurser, prisændringer, fragt m.v. i det omfang, sådanne meromkostninger kan henføres til den aftalte leverance.

4. Betalingsbetingelser

Betalingsbetingelser er løbende uge + 8 dage fra fakturadato, med mindre andet er aftalt.

Betales købesummen ikke rettidigt, beregnes morarenter på 2% pr. påbegyndt måned af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen.

Betaling af morarenter afskærer ikke Larsen Fine Food ApS fra at kræve erstatning for det yderligere tab, kundens misligholdelse af betalingspligten måtte medføre. Såfremt betaling ikke indgår til den fastsatte forfaldsdag, vil dette kunne medføre påløb af inddrivelsesomkostninger, der belaster kunden. Larsen Fine Food ApS er berettiget til at pålægge kunden de faktiske inkassoomkostninger, som Larsen Fine Food ApS måtte have ved manglende betaling.

Kunden er ikke berettiget til at modregne eller tilbageholde nogen del af købssummen som sikkerhed for eventuelle modkrav vedrørende andre leverancer eller påståede mangler. En sådan tilbageholdelse/modregning anses som værende væsentlig misligholdelse af parternes aftaler.

Larsen Fine Food ApS har altid ret til at ændre de aftalte betalingsbetingelser, såfremt kundens betalingsevne svækkes efter aftalens indgåelse, herunder stoppe leverancer til kunden eller stille krav om forudbetaling.

5. Levering

Levering er det tidspunkt, hvor varen er fremme hos kunden, med mindre andet er aftalt.

Varerne leveres på det aftalte leveringssted.

Såfremt levering skal ske på kundens lager, skal der være klargjort og ryddet et areal, som svarer til den modtagne mængde af varer/paller. Varerne anses for leveret, og risikoen således overgået til kunden, når de er stillet til kundens disposition på aftalt leveringssted, uanset om kunden eller dennes folk er til stede. Kunden har pligt til at sørge for, at adgangsvejene er ryddet for is og sne.

Alle bestillinger på over DKK 1.000 leveres frit til kundens adresse, med mindre andet på forhånd er aftalt. Ved bestillinger under DKK 1.000 kr. betaler kunden et leveringsgebyr på 150 DKK

Den angivne leveringstid er angivet omtrentlig og uforbindende.

6. Mængdeafvigelser

Ved bestilling af varer angivet i kg. eller liter, anses leverancen altid for at være sket rettidigt, såfremt den faktisk leverede mængde ikke afviger mere end 10 % fra den angivne mængde.

7. Emballage

Larsen Fine Food ApS leverer så vidt muligt altid i uompakket materiale, dog kan det forekomme at varerne er ompakket i fødevaregodkendte kasser. Larsen Fine Food ApS tager ikke nogen form for emballage retur.

 

8. Annullering af ordre

Såfremt en ordre produktionsmæssigt er igangsat, kan den ikke annulleres.

9. Mangler og reklamation

Kunden skal straks ved leveringen foretage modtagekontrol af varerne fra Larsen Fine Food ApS.

Hvis kunden vil påberåbe sig en mangel, skal kunden straks efter manglen er eller burde være opdaget, give Larsen Fine Food ApS skriftlig meddelelse herom, samt anføre, hvori manglen består. Såfremt kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer, som anført kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.

Efter Larsen Fine Food ApS valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet eller omleveret for Larsen Fine Food ApS regning inden rimelig tid. Dette gælder tillige ved reklamation over eventuelle mængdedifferencer.

Har kunden ikke inden 24 timer efter levering påberåbt sig manglen overfor Larsen Fine Food ApS, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.

Efter at kunden har reklameret over de leverede varer, er denne uberettiget til at disponere over varerne, herunder returnere disse til Larsen Fine Food ApS.

10. Ansvarsbegrænsning

Larsen Fine Food ApS ansvar for mangler er alene begrænset til omlevering. Omlevering skal finde sted indenfor rimelig tid. Såfremt dette ikke sker, er kunden berettiget til at hæve handlen.

Larsen Fine Food ApS kan ikke gøres ansvarlig for kundens eventuelle driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Under alle omstændigheder kan Larsen Fine Food ApS erstatningspligt aldrig overstige fakturabeløbet ex. moms for den pågældende leverance.

Larsen Fine Food ApS skal snarest muligt skriftligt underrette kunden, såfremt der indtræffer force majeure eller andre forhold, som Larsen Fine Food ApS ikke er herre over.

11. Produktansvar

Larsen Fine Food ApS er ikke ansvarlig for skader på fast ejendom eller løsøre, såfremt den leverede vare forvolder sådan skade. Såfremt den leverede vare forvolder personskade, er Larsen Fine Food ApS kun ansvarlig, såfremt det kan godtgøres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Larsen Fine Food ApS. Larsen Fine Food ApS kan ikke gøres ansvarlig for kundens eventuelle driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Larsen Fine Food ApS fraskriver sig i videst muligt omfang sit ansvar for produktskader.

12. Returnering af varer

En vare kan returneres til Larsen Fine Food ApS, hvis vores kunde beslutter at afvise den i modtagekontrollen på grund af fejl ved leverancen.

Varer tages kun retur mod forudgående aftale.

Returnerede varer skal returneres i original, ubrudt emballage. Larsen Fine Food ApS forbeholder sig ret til at ved uberettiget afvisning af varen at kræve transportomkostninger, i forbindelse hermed refunderet af kunden og/eller modregnet i kundens eventuelle krav mod Larsen Fine Food ApS.

13. Force majeure

Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Larsen Fine Food ApS, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt (uanset årsag til konflikten), og enhver anden omstændighed, som ikke burde eller kunne være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af kontrakten, brand, krigstilstand, statsindgreb, terrorisme, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder, men ikke begrænset til, jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelser, skypumpe, vulkanudbrud, brand, vareknaphed, mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underentreprenører, som skyldes de her nævnte omstændigheder, mangel på transportmidler eller lign. forhold,

14. Andre leveringshindringer

Tilsvarende regler som ved force majeure gælder øvrige leveringshindringer såsom fejl begået af medarbejdere eller tredjemænd, eksempelvis underleverandører, mangel på transportmidler, vareknaphed, hvis varen er i restordre, fejl fra fragtfører og speditør samt udeblivelse af leverance fra underleverandører. Såfremt leverancer i andre tilfælde skulle blive forsinket, er kunden kun berettiget til erstatning i de tilfælde, hvor særlig aftale herom skriftligt er truffet.

15. Ejendomsforhold

Varer og ydelser forbliver Larsen Fine Food ApS ejendom, indtil det fulde fakturabeløb er indbetalt med tillæg af påløbne omkostninger. Standser kunden sine betalinger, eller kommer kunden under konkursbehandling, er Larsen Fine Food ApS ligeledes berettiget til at fordre det købte udleveret til sig.

Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet således, at den omfatter det solgte i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.

16. Anvendelsen af logoer

Det er kundens ansvar at indhente tilladelse til anvendelse af logoer. Larsen Fine Food ApS kan ikke drages til ansvar for uretmæssig brug af logoer.

17. Markedsføring

Ved godkendelse af nærværende salgs- og leveringsbetingelser accepterer kunden, at Larsen Fine Food ApS markedsfører sine produkter, herunder sender tilbud, nyheder og aktiviteter via den af kunden oplyste e-mail. Kunden kan til enhver tid afmelde tjenesten ved at trykke på linket ”afmeld”, som fremgår af alle e-mails. Larsen Fine Food ApS deler ikke kundens oplysninger med andre.

18. Transport af rettigheder og pligter

Larsen Fine Food ApS er berettiget til helt eller delvis at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.